Bogreolerne bugner af bøger om slankekure, diæter og sund livsstil, men virker de?

Det er en kendt frase, at lægen siger til den overvægtige: “Luk munden og let røven”. Det er imidlertid et meget dårligt råd, såfremt det står alene, og ikke følges op med en behandling af årsagerne til den uhensigtsmæssige livsstil. De fleste overvægtige har prøvet alt mellem himmel og jord for at tabe sig. Snart er den ene kur “berømt”, og snart er det en anden kur. Ofte promoveret af en kendt læge, diætist, fitnesstræner eller lignende personlighed. Jeg stod for et par dage siden i et par minutter i en boghandel og fordybede mig i flere hyldemeter med bøger om slankekure, diæter, blodsukker, inflammation, blodtryk, kolesterol, kosttilskud og tonsvis af andre velmenende råd til alle med en usund livstil. Læg så hertil alle bøgerne om fysisk træning af kroppen. At kroppen er en kompliceret maskine vidste jeg godt, men at livet med kroppen er så kompliceret, er næsten skræmmende.

Jeg så for et par måneder siden TV-serien “Slank på 21 dage” på TV2 med den kendte britiske TV-læge Michael Mosley. Der er egentlig ikke noget nyt under solen, idet programmets 5 deltagere skal igennem en kur på 21 dage, hvor de skal forsage kulhydrater, og den vej igennem tabe sig. Selvfølgelig er der også udgivet en bog om temaet af samme Michael Mosley, hvis originaltitel er “The Fast 800”, der henviser til kurens maksimale daglige kalorieindtag. Michael Mosley er også bagmanden bag flere andre bogudgivelser om vejen til en sundere livsstil og vægttab, hvoraf en del af dem er oversat til dansk: “Sund mad til kloge tarme”, “5:2-diæten”, “8 ugers blodsukker diæt”, “Det hurtige liv”, “Den hurtige diæt”, “Den NYE hurtige diæt”, og mange flere. Blandt danske bidragsydere findes der også et væld af bøger, der lovpriser bestemte kure, diæter og livsstile. Efter nytår er der næsten ingen grænser for, hvad der kan “sælges” af vægtreducerende kure og diæter. På TV genudsendes programmer som “En kur der dur”, hvor “juicekuren”, “5:2-diæten”, “LCHF”, “Dukan” og “Palæo” kæmper mod hinanden om mesterskabet og flest smidte kilo. En professor har sågar lavet en “matematisk slankekur”, og der findes en “Spis efter din kvindetype” slankekur.

Jeg kunne blive ved med at remse bogtitler og TV-programmer op, der alle handler om at tabe sig, men så bliver jeg aldrig færdig med dette blogindlæg. Det vil sikkert medføre et vægttab såfremt bøgernes og TV-udsendelsernes anvisninger følges i den tid, som kuren eller diæten varer, men hvad så bagefter? Det er kompliceret at tabe sig og fastholde vægttabet efterfølgende, da der er endnu flere årsager til overvægt, end de forslag, som de mange bøgers forfattere kommer med. Det kan du læse mere om i et andet blogindlæg her på siden.

Der hersker ingen tvivl om, at kvaliteten og arten af vores fødevarer har en stor indflydelse på vores generelle sundhed. De rigtige fedtstoffer, færre kulhydrater, og et fornuftigt indtag af protein er et godt valg. Ligesom balancen i vitaminer, mineraler, sporstoffer, aminosyrer, hormoner og signalstoffer er gunstigt for et godt og sundt liv. Vi kan dog ikke leve vores liv i et laboratorium, hvor vi dagligt skal analysere vores indtag af kalorier og kostens sammensætning. Det vil i sig selv give en dårlig livskvalitet. Min livsopfattelse er,  at vi kun lever én gang, og jeg tror på et liv før døden. Mit budskab med ovenstående opremsning af boghyldernes lyksaligheder er at sætte fokus på, at alt ikke kan klares med at ændre på det, vi putter i munden, eller hvor meget motion vi laver.  Vi skal også have ændret på det, vi putter i hjernen. Altså alle de vaner, mønstre og automatik, der bestemmer mere end 95% af vores daglige adfærd. De fleste kan holde en slankekur i en periode, og er der et bestemt mål med vægttabet – f.eks. at kunne passe en kjole til venindens bryllup om 3 måneder, så vil de fleste opleve at nå målet.  Når festen er slut, og kjolen igen hænger i skabet, så vender de tabte kilo tilbage igen.

Måske skulle jeg skrive en bog?